Kørte til stranden om morgenen og var der ca. 2-3 timer. På vejen hjem købte jeg gaver til Ton og Sosi, Adri og Pol. 3 CD’er med jazz til Ton og Sosi og en CD til Adri og Pol med “Papa Roach” – lovehatetragedy (den ville jeg gerne selv have). Til mig selv købte jeg Lord of the Rings soundtracks. Ialt 56 Euro!!!
Så kørte jeg tilbage til Ton og Sosi. Ton ringede til mig fra markedet og sagde, at jeg skulle fortælle Adri, at han skulle tage hen på markedet i Malgrat og købe og “gorra” (kasket) til ekskurtionen.
Da Adri kom hjem, fortalte jeg ham det og vi gik derhen sammen.
Markedet var ved at lukke, så vi skyndte os lidt. Efter at have købt en hvid kasket som Adri ville tegne på, kørte vi hjem.
Vi fik pasta til aftensmad, og jeg snakkede i lang tid med Ton og Sosi om forskellige sprog og deres oprindelse.
Adri og Pol skulle til frisør (peloquería), og jeg skulle mødes med dem og Ton ved frisøren 17:30 hvorefter vi ville gå en tur.
Vi fik en is og spiste derefter aftensmad. Jeg fik en tun-bocadillo og en “chuffa”.
På gåturen var vi inde i den forretning hvor jeg havde købt CD’erne til Ton og Sosi og Adr og Pol. Ejeren genkendte mig, og kom hen med noget mere af det musik jeg havde ledt efter, mens jeg diskret prøvede at fortælle ham, at dem der skulle have gaverne, stod lige bag mig (det var ret sjovt).
Så kørte vi hjem hvor Adri, Pol og jeg spillede Tony Hawk. Nu vil jeg se lidt fjernsyn.
Min far ringede i dag og sagde, at der var en firmafest med kollegaerne fra hans arbejde på lørdag (sabado), og at han ville ringe i morgen med tidspunktet. Jeg sagde jeg gerne ville med.