Store ikoner (60 x 60) til FPN, som de blev glade for. De vil lige se om der følger smileys med til det forum de har købt. Ellers vil de gerne købe min pakke…
Færdiggjorde pladstjek til to campingpladser – en opgave jeg begyndte på i går. Det blev ok, men jeg ville nu gerne have gjort mere ud af det. Fik dog god feedback fra Arne, som skrev at de godt kunne lide min stil og at det dæmpede farvevalg spillede godt sammen med deres mange forskellige farver :)
Jeg fik en forholdsvis stor opgave som skal i avisen på søndag til VIDEN. Artiklen handler om menneskets udvikling fra de første menneske-racer til nutidens homo sapiens. Jeg skal tegne en flowchart over hvordan det menneskelige kranium har udviklet sig gennem tiden. Det materiale jeg fik fra Arne var dog ikke helt optimalt, så her sidst på dagen skrev jeg til ham, at det kunne være rart, hvis han kunne finde det i en lidt bedre kvalitet. Nu må jeg se i morgen om han har svaret.
Det skrider fremad med den mappestruktur Gert står for at lave. I går fik han spurgt Help Desk, om der ville være nogle problemer vedr. implementationen af en sådan mappestruktur (for at være på den sikre side) og de mente ikke der ville være nogle komplikationer, så det er fint nok. Jeg tilbød at lave ikoner til de vigtigste mapper i strukturen, så det skal nok blive fedt nok.
Nå ja, kantinen vandt en pris for bedste kantine, så der var TV-hold ude for at filme og hele svineriet :p Så kan jeg jo roligt købe mad der… det smager sgu’ også godt, og så er det hamrende sundt! De stiller endda vitaminpilleglas ved bordene, så medarbejderne kan blive sundere. Go’ idé. Dermed ikke sagt, at de render rundt og er vildt usunde, hehe.
Palle Nielsen er endelig kommet tilbage, så nu kan jeg nok snart komme til at træne i kælderen. Håber han skriver i morgen.
Tog ned i byen efter arbejde og købte et par løbesko. Jeg så i avisen at butikken In Sport havde – 20% og – 50% netop på løbesko… Det blev til et par Asics, som er vildt behagelige at have på, og der er god støddæmpning på hælen. Jeg regner med at tage en tur i på lørdag hvis vejret er til det.