Jeg hader myg!

Myg! Jeg hader dem! I forgårs da jeg lå i den dybeste søvn, hørte jeg den pludselig; myggen! Som et tandlægebor på helium! Den lyd de laver med deres små gnidrede vinger kan drive mig til vanvid. Man kan ikke høre dem udenfor, men i et stille soveværelse slår det aldrig fejl. Den irriterede mig; myggen! Jeg trak dynen op over hovedet. Den skulle fandeme ikke få lov til at stikke i mig. Jeg fandt hurtigt ud af at jeg ville lide kvælningsdøden, hvis jeg lå for længe med dynen over hovedet, så jeg besluttede mig for at slå den ihjel; myggen! Jeg tændte natlampen, lokaliserede den og maste den mellem mine håndflader.

I går gik jeg en tur i parken. Vejret var skønt. Jeg kom forbi en bænk og satte mig ned, nød det gode vejr og tænkte tanker, da der pludselig for mine fødder landede en hvid tigger. Jeg hader tiggere. De vil altid have brød af mig når jeg er i parken. Tiggeren baskede rundt nede ved siden af mine nye sko. Provokerede den mig? Tanken om at forlade bænken syntes mere og mere tiltalende. Tiden gik og den blev mere og mere påtrængende. Den irriterede mig; den hvide tigger! Den skulle fandeme ikke tigge brød ved mig tænkte jeg og slog blikket op mod trækronerne, hvor dens tiggerkammerater sad talrige og afventende. Tiggeren var nu lige ved siden af min højre fod. Jeg trådte den på halefjerdene så den ikke kunne flyve sin vej, greb den om halsen med min højre hånd og slog den mod armlænet på bænken. Jeg så atter op mod de andre tiggere, men de var allerede fløjet deres vej.

For en time siden bankede Djævlen på min dør og jeg var ikke i godt humør p.g.a. de to foregående dages pinsler. Alle er åbenbart efter mig tænkte jeg, idet jeg åbnede døren. Udenfor på dørmåtten stod han så; den røde djævel. “Hvis du lige vil skriver under her” sagde den. Jeg følte mig truet. Skulle jeg skrive under på min egen død?! Fandeme nej tænkte jeg. Djævlen gik tilbage til sin orange bil. “Så får du ikke den pakke jeg har med!” sagde den hånende. Jeg hader uforskammede røde djævle. Jeg var overrasket over hvor lidt der skulle til. Jeg spændte ben for den og slog dens hovede mod kantstenen. Det var sværere at komme tiggeren og myggen til livs. Jeg hader myg!

— slut —

Denne “short story” (eller hvad man nu skal kalde den) fandt jeg frem fra gemmerne. Jeg tror jeg har skrevet den i forbindelse med en opgave i folkeskolen, men jeg er ikke sikker. Dyster det er den i hvert fald! Bare lige for at få det på det rene: Jeg går ikke rundt og nakker duer og postbude, men man kunne da godt være fristet til at give Post Danmark en syngende kindhest for deres ekstremt dårlige service, hehe. Jeg er spændt på at høre hvad I siger. Er det endelig lykkedes mig at skræmme mine læsere væk? ;)