Sov til kl. 12:00 og bemærkede at de andre tog hensyn til at jeg sikkert var meget træt, idet de ikke larmede som de normalt plejer.
Kørte allesammen til stranden lidt over middag efter at have spist “morgenmad” undtagen Adrià (han hader at cykle!).
Det var også lidt dårligt vejr i dag…
Pol og jeg kastede og nådesløst ud i bølgerne og “Nina” (hunden) var også med.
Da vi kom hjem igen, så jeg at Adrià skyndte sig at hive computer-stikket ud og lægge det på plads i Ton og Sosi’s soveværelse. Han måtte ikke spille computer for Ton. Det var ret sjovt. Jeg lovede selvfølgelig ikke at sladre.
Senere tog vi ud til et kurbad som hed “Magma” som lå tæt ved nogle bjerge. Det var vildt lækkert. Vandet kom fra bjergene og var 30° varmt. Man kunne også bade udenfor. Adri og jeg lavede hele tiden ulykker, og vagterne kom hen og sagde hvad vi måtte og ikke måtte. Man kunne tage et bad i is, og derefter gå ind i en romersk sauna fyldt med damp. Da vi kom ud derfra va vi helt mørbankede og meget trætte. På vejen hjem fik vi en sandwich på en bar + en Fanta. Det var også i dag jeg gav gaverne til Ton og Sosi, Adri og Pol.