2 timers bowling

I går aftes ved 20-tiden, var 6 friske individer (Anders, Kamilla, Line, Marco, Sandra og undertegnede) et smut forbi Bowl ‘n Fun i Kolding, for at trille nogle af de tunge og vælte nogle af de hvide. Det er sgu en kanon bowling-hal vi har synes jeg. Det blev jo heller ikke slemmere af, at jeg lige akkurat vandt over Sandra, som jeg havde ligget og kæmpet med siden den første kegle faldt omkuld. Sandra var så smart at fortælle mig hemmeligheden bag bowling: at man med fordel kan sigte efter mærkerne på banen — noget jeg aldrig før har spillet med. Jeg skal lige love for at det ændrerede mit spil. Tak Sandra :p

Posted in Social, Venner | Leave a comment

Endelig fodbold igen

I går var jeg ude og spille fodbold med drengene ved 10-tiden. Det var superfedt endelig at komme ud og spille igen efter så lang en pause (vist nok over en måned). Jeg fik også mulighed for endelig at teste mine nye støvler og benskinner. De fungerede upåklageligt på trods af at de i begyndelsen gnavede en smule. Det viste sig dog at forsvinde jo mere jeg spillede. Vejret var perfekt og vi var 13 på banen. Jeg satte en kasse ind på hovedstød og et med højrebenet og var tæt på at score flere gange, men det satte modstanderens målmand desværre en stopper for. Jeg håber snart vi skal ud og spille igen. Det er superfedt at vi har en Facebook gruppe tilknyttet aktiviteten, men jeg ville dog ønske det var muligt for alle medlemmerne i gruppen at invitere til kamp. Jeg må lige hive fat i Jesper eller Stephan.

Posted in Fitness | Leave a comment

Malfunctioning Mail

Hey peeps! Unfortunately my mail has been offline the past three weeks time. So if you’ve tried to get in touch with me through the contact form on my site, your mails have not gotten through to me. However, my good friend Sylvester spotted the error today, and my mail should be up and running again tomorrow. If you mailed me in the past three weeks time, feel free to re-send :) Sorry for any inconveniences this malfunction might have caused.

Posted in min blog | Leave a comment

Hjemrejse og lufthavnsinferno

Tidligt op. Sådan er det altid når man skal rejse synes jeg. Ikke at jeg har noget imod det, tværtimod. Jeg elsker at rejse, og jeg elsker at være godt forberedt op til en rejse. Med søvn i øjnene, begyndte jeg langsomt at pakke mine ting sammen. Jeg elsker at rejse let, så jeg havde ikke pakket specielt meget. Det betød, at jeg med lethed kunne pakke den forholdsvis store kamerataske som Eva havde foræret mig. Jeg fik også brændt nogle CD’er med feriefotos som jeg altid plejer at forære T&S og min far den sidste dag inden jeg tager tilbage til Danmark.

Ton var hjemme da jeg traskede ned af trapperne, så jeg nåede heldigvis at sige farvel til hende. Soçi var på arbejde, så jeg bad hende hilse ham fra mig. Inden jeg var ude af døren, fik jeg lige nogle underbusker og sokker af Ton (det sælger de jo i deres butik).

Det var søndag og mange af byens kunstnere deltog i Pintura Ràpida — en konkurrence hvor hver deltager har 2 timer til at male et by-billede, hvorefter de skal afleveres til udstilling i byens gamle kirke, hvor de samtidig stemmes om. Min far og jeg gik rundt i hele byen for at se de forskellige maleres motiver. Der var en rigtig dejlig stemning, og deltagerne var helt vildt gode. Der var specielt to der virkelig fangede min opmærksomhed, hvoraf den ene havde valgt at male den nye lift op mod parken og slottet. Det var ganske enkelt enestående malet!

Den ene af mine favoritter...

...og den anden favorit!

Hjemme hos farmor havde hun lavet en god samfeina til os, samt kiks og moscatell til desert. Moscatell er en fantastisk desertvin. Efter det gode måltid, dagde jeg farvel til Elvira og kørte med min far hen for at hente de pakkede tasker hos T&S, hvorefter vi sigtede mod lufthavnens terminal 1.

I terminal 1 må man kun parkere i kort tid for at sætte personer af, så det blev til et hurtigt farvel til min far. Jeg var i lufthavnen i meget god tid — 4 timer før take-off, så jeg fik i den grad trænet min tålmodighed. Da der var gået lidt over to timer, undrede jeg mig over at mit fly endnu ikke figurerede på tavlen over check-ins, så jeg henvendte mig i en info-stand. Det viste sig at være terminal 2, så jeg skyndte mig at tage en bus derhen. Hvis min far og jeg dog bare var kørt derhen i stedet, så vi kunne have sagt ordentlig farvel…

Terminal 2 var et sandt helvede. Aldrig har jeg oplevet så besværlig og stressende en check-in som denne! (Jeg som ellers tager sådan noget ganske stille og roligt) Det var indbegrebet af kaos! Det hele begyndte i køen, da det viste sig at man skulle have en speciel “bagage-seddel” i køen ovre ved det de så fornemt har valgt at kalde “FlightCare”. Yeah right! Så vi havde stået og ventet en time i den første kø, blot for at skulle UD af denne kø og hen i den anden, for at få en seddel, som vi så skulle TILBAGE til den oprindelige kø med (og håbe på at en venlig sjæl havde holdt pladsen for en, samt passet på bagagen). Ikke alene var det vildt stressende, jeg var også nervøs for at min bagage stadig var der når jeg kom tilbage… Jeg nåede lige akkurat at boarde i tide. Drama!

Flyet lettede og tog en skarp drejning, hvorefter solnedgangen kom til synes over kysten og oplyste hele kaninen med sit gyldne skær. En sidste afskedshilsen inden flyet satte kursen mod Danmark.

Landingen i Kastrup var meget ubehagelig. Jeg bryder mig generelt ikke om at lande i mørke, da det er svært at fornemme flyets placering i luften når man kigger ud af vinduet. På et tidspunkt kunne jeg se to lysende prikker i det fjerne bevæge sig langt op over flyet. Det gav illusionen af, at flyet var meget tættere på jorden end det i virkeligheden var, hvilket var ekstremt skræmmende, idet snuden på flyet stadig pegede meget nedad. Jeg forsøgte at sluge spændingen, men det var svært. Pludselig kunne jeg mærke hvordan flyet endelig rettede sig op og den karakteristiske trykkende fornemmelse i sædet. Vi var landet!

Der var heldigvis tog-forbindelser selvom det var søndag og sent. Udmattet satte jeg mig ind i toget, og så gik der ikke længe før jeg endnu en gang var i Kolding. Hjem kære hjem.

Posted in Rejsedagbøger, Spanien | Leave a comment

Hvide sten og fotostudie

Op kl. 09:30 og hen til Elvira. Der var meningen at jeg skulle mødes med min far kl. 10, men han har det med at komme for sent nogle gange, så den var 11 før han dukkede op. Da var jeg allerede taget til stranden! Han ringede så vi kunne finde hinanden. Jeg havde slået mig ned lige ud foran La Peña (Blau y Grana) — den populære bar for Barça-fans.

Vi var et stykke tid på stranden, og jeg fik igen set på fisk ved klipperne, hvorefter vi gik vi hen på La Ola og fik det sædvanlige. Bagefter gik vi på jagt efter hvide sten længere henne ad stranden, hvor sandet er knap så finkornet. Det tog lang tid, men til sidst havde vi en samlet en hel håndfuld hvide sten.

Et hurtigt bad hos farmor, og så cyklede jeg hen til T&S for at finde de rekvisitter jeg skulle bruge til foto-shoot med Benni ved 17-tiden. Min far hentede mig efter jeg havde sovet lidt, og så kørte vi til Palafolls! Der nåede vi lige at snuppe en lyn-kaffe, inden vi gik hen til hans foto-studie.

Klik! Endnu et foto ud af mange...

Udvælgelsen...

Min far havde taget et rat med som rekvisit, og jeg mit Wacom board. Klik klik klik! Så havde han taget nogle gode fotos af os, og sammen udvalgte vi efterfølgende det bedste som Benni kunne bruge i sin udstilling. Vi drak en øl i en restaurant lige ovre på den anden side af vejen. Benni fortalte i spøg, at det var kantinen til hans foto-studie (hvilket det på en måde også var, da han tit tog derover for at spise til frokost). Vi sagde farvel og tak og kørte så tilbage til Malgrat. Med bilen parkeret, gik vi et smut forbi Campasol for at se om der stadig var giganter (en del af Festa Major). De var desværre lige blevet færdige, så jeg nåede ikke at se mine fætre deltage.

Vi gik videre på den engelske, men i stedet for den sædvanlige Leffe, bestilte jeg en engelsk cider til os hver. Miquel og Eva kom kort efter. Miquel smuttede over på den anden side af vejen og hentede en durum til os hver. Den var bare god (og billig ikke mindst!). Jeg skyllede det hele ned med en stor Guinness. Mums!

Jeg sagde farvel til Miquel for denne gang, og gik med min far og Eva hen for at spille lidt billiard. 1 sejr til mig. 1 sejr til min far. Eva kiggede på og gav gode råd, som viste sig at være ret nyttige. Sidste ball blev skudt i hul og jeg sagde farvel til Eva for denne gang — og endnu engang tak for kameraet. Så gik jeg alene hjem langs stranden. Halvvejs hjemme, stoppede jeg op og så drømmende ud over det mørke hav, som i det øjeblik virkede mystisk dragende på mig. Uden at tænke nærmere over det, smed jeg sandalerne, hoppede ned i det kølige sand og vandrede gennem mørket — helt ned til vandkanten. Her lagde jeg mig på ryggen og så op på de flirtende stjerner, imens jeg lyttede til bølgernes uendelige brusen. Havets åndedrag. Slutningen på min sommer i Malgrat 2010…

Posted in Rejsedagbøger, Spanien | Leave a comment